Lea Hellmann Midtgaard: „Jeg ville gerne være uden Instagram – men mit arbejde kræver det“
Interview
Lea Hellmann Midtgaard
Grundlægger, Mind Care Collective
27. maj 2026 · 6 min. læsetid
Lea Hellmann Midtgaard
Grundlægger, Mind Care Collective
Lea Hellmann Midtgaard er grundlægger af Mind Care Collective - en platform for mental sundhed, stressforebyggelse og bæredygtigt arbejdsliv. Hun formidler viden gennem Instagram (@mindcarecollective), foredrag og bogen Mentalt overskud - 7 ting at huske før du glemmer dig selv.
Lea Hellmann Midtgaard lever af at formidle viden om mental sundhed på Instagram. Men hvis hun selv kunne vælge, ville hun helst undvære platformen helt. Den spænding mellem at bruge sociale medier professionelt og samtidig kende deres skyggesider indefra gør hende til en ualmindelig ærlig stemme i samtalen om digital dannelse.
Teknologibrug i praksis
Leas digitale hverdag er overraskende enkel. Hendes vigtigste værktøjer er mail, PowerPoint til foredrag og Canva til indhold på sociale medier. Ingen avancerede produktivitetssystemer eller de nyeste apps - bare det, der virker.
Til gengæld har hun truffet nogle meget bevidste fravalg. TikTok er helt ude af billedet. Hun anbefaler desuden appen Freedom til at kontrollere adgangen til sociale medier og skærmbriller om aftenen for at beskytte søvnen. For dem, der vil reducere deres skærmtid, har Lea et lavpraktisk trick: Slå farverne fra på din smartphone, så skærmen bliver sort-hvid.
“Det er som Instagram på trip. Du bombarderes konstant med stimuli, larm og sammenligningstriggers.”
Hvad digital dannelse betyder for Lea
Lea slår fast, at hun ikke er ekspert i digitalt brug - men i mental sundhed. Og derfra er perspektivet klart: smartphones, sociale medier og algoritmer trækker os væk fra de ting, vi som mennesker er afhængige af for at trives. Hun lister fem essentielle grundelementer for mental sundhed: at være sammen med mennesker, der giver energi; at reducere det, der trigger sammenligning; at blive berørt fysisk og at have øjenkontakt i den virkelige verden; at bevæge sig; og at komme ud i naturen.
Hendes forklaring er biologisk. Menneskets hjerne har ikke ændret sig sønderligt i tusindvis af år - den er grundlæggende skabt til livet på den afrikanske savanne. Digital dannelse handler derfor for Lea om to ting: at forstå, hvad skærmene gør ved os som biologiske væsener - og at skabe regler for bevidst brug.
"Din og min hjerne og vores nervesystem er skabt til en fuldstændig anden livsstil end den, vi har i dag. Det digitale liv udmatter i den grad vores hjerne."
Men hun er ikke blankt imod teknologi. Hun bruger selv en simpel Clock-app, når hun mediterer - og anerkender værdien i meditationsapps som Headspace og Healthy Minds. Det er skelnen, der tæller: teknologi, der trækker dig væk fra dig selv - og teknologi, der faktisk hjælper dig tilbage.
En praksis, der gør en forskel
Lea er usædvanlig ærlig om sine egne kampe med skærmen. Hun beskriver tre situationer, hun genkender som ubevidst brug: Når hun har tjekket Instagram for tiende gang på en time. Når hun stopper for rødt på cyklen og tjekker telefonen, mens hun venter. Og når hun kigger ned i telefonen ved kassen i stedet for at møde personen bag kassebåndet med øjenkontakt.
Hendes svar er regler. Hun stræber efter at tjekke sociale medier tre gange om dagen: morgen, frokost og eftermiddag. Til gengæld er der én vane, hun har fået til at holde. Telefonen er ikke i soveværelset - og først når børnene er ude ad døren om morgenen, tager hun telefonen op. Den regel giver hende et pusterum, der starter dagen uden digitalt støj.
"Jeg overholder det slet ikke altid. Jeg ville gerne være mere stringent, men jeg er også bare menneske."
De 5 hurtige
Fremtidsperspektiv
Når Lea ser fremad, er hendes budskab klart: vi kan ikke løse det hele på individplan. Hun ønsker, at digital dannelse kommer på skoleskemaet - men undervisning er ikke nok. Der skal regulering til. “Vi er simpelthen ikke rationelle eller viljestærke nok til helt selv at tage kontrollen over algoritmer og sociale medier,” siger hun.
Og hun peger på en logik, der er svær at argumentere imod: hvis voksne kan føle sig afhængige af deres telefon, er det endnu mere kritisk for børn og unge. Lea giver os ikke en perfekt opskrift på det digitalt dannede liv. Hun giver os noget bedre: et ærligt billede af en person, der kender forskningen, kender fristelserne - og stadig kæmper med dem hver dag.