For Jonas handler digital dannelse om, at man er den samme person digitalt, som man er resten af sit liv. At den digitale forlængelse af tilværelsen "ræsonnerer og repræsenterer den, man er" i samme grad som ens færden i den fysiske verden.

Han ser det som et demokratispørgsmål. Måden man chatter med et bud, der ikke er dukket op, burde svare til måden man for ti år siden ville have ringet op og spurgt, hvor pizzaen blev af. I dag gemmer mange sig bag en skærm og bliver hårdere, end de ville være ansigt til ansigt.

Han peger på, at det gælder for alle generationer - ikke kun de unge. En stor del af befolkningen, uanset alder, behandler stadig det digitale rum som et andet sted end "her og nu". Det skaber en kløft mellem den digitale adfærd og den, man udviser i det offentlige rum - og den kløft, mener han, er roden til mange af de problemer, der ender med at blive løst med restriktioner og aldersgrænser i den virkelige verden.

Reddit er hans eksempel på, hvad det digitale rum kan, når det fungerer. Han brugte selv lang tid på at være skeptisk over for platformen - "stol aldrig på, hvad der står på Reddit" - men er endt med et kærlighed-had-forhold til den. På Reddit kan folk, der ellers ikke har en stemme i deres eget liv, dele viden og perspektiver helt anonymt, uden at blive dømt på udseende, baggrund eller uddannelse. Det er, ifølge Jonas, det modsatte af selvfremstilling - og derfor en styrke for demokratiet.

Jonas peger på en ændring i algoritmerne hos YouTube, Instagram og TikTok, som han kalder en lille revolution. Før blev indhold rangeret efter followers - nu rangeres det efter, hvad det ligner. En helt ny skaber uden følgere kan lægge en video op om et specifikt emne, og algoritmen finder selv frem til dem, der vil finde det interessant - uanset hvor i verden de bor. Det bruger Jonas konkret: når de udgiver en serie, laver de teasere opdelt efter undertemaer som fodbold, kærlighed eller drengefællesskaber, så algoritmen kan finde seere, der allerede har set lignende indhold andre steder.

Han kalder det en demokratisering. Men der er en bagside. Når alt indhold konkurrerer på performance, er det ikke nok længere bare at lægge et æstetisk billede op - jagten på det opsigtsvækkende vokser, og en bilulykke kan gå viralt på en måde, den ikke kunne før. Den største bagside, mener Jonas, er, at folk i frygt for ikke at performe holder op med at udgive. Når et opslag ikke får interaktion, tager de det ned igen - og fjerner en lille del af sig selv.