Kasper Lynge Jacobsen: “Teknologien er ikke problemet. Det er os”
Interview
Kasper Lynge Jacobsen
AI-chefanalytiker, Dansk Erhverv
13. juli 2026 · 6 min. læsetid
Kasper er teknologioptimist. Han er også dybt bekymret. Begge dele på samme tid. Han ved godt, at det yder modsigende. Det er det måske også.
Som AI-chefanalytiker i Dansk Erhverv tilbringer han dagene med at forstå, hvilke AI-modeller der er gode til hvad - og hvordan danske virksomheder faktisk kan implementere dem, så de giver værdi. Men det er ikke teknologien i sig selv, der holder ham vågen om natten. Det er mennesker og tempo.
Kasper Lynge Jacobsen, AI-chefanalytiker, Dansk Erhverv.
Kasper Lynge Jacobsen er AI-chefanalytiker i Dansk Erhverv. Han rådgiver danske virksomheder I forhold til at implementere AI, så det skaber reel værdi. Hans omdrejningspunkt er mellemregningen mellem det teknologisk potentiale og den organisatorisk virkelighed, altså forskellen mellem at bruge AI og at få værdi af den.
Teknologibrug i praksis
I sit arbejde afprøver Kasper i øjeblikket Mistral, Gemini, ChatGPT, Copilot og Claude sideløbende. “Jeg prøver at blive klog på, hvilke modeller der er gode til hvad,” siger han. Den nysgerrighed stopper ikke ved arbejdstid. Derhjemme har han for nylig brugt AI til at vibecode en app til sønnens fodboldhold, som han selv er træner for.
Han er glad for Apples økosystem, men er ikke blind for bagsiden af det. Han har Siri slået fra. Han kører sin mail i Outlook og sin kalender i Google - ikke fordi det er den mest praktiske løsning, men fordi han ikke vil samle alle sine data ét sted. “Jeg ved godt, at der stadig findes tools, der kan strikke et patchwork af mig sammen,” siger han. “Men jeg tager alligevel de her forholdsregler.”
Det stykke teknologi, han holder allermest af, er hans Remarkable - en digitale notesbog, der fungerer som håndskrevne noter uden notifikationer, uden apps og uden fristelser.
“Når jeg er på den, kan jeg bare sidde og tænke. Uforstyrret.”
TikTok og Instagram er helt ude af billedet. Facebook er han på af nødvendighed - for ellers kan han ikke følge med i, hvornår børnene skal spille fodbold i weekenden.
Hvad digital dannelse betyder for ham
Kasper tænker på digital dannelse i lag. Det første handler om adfærd - de normer, vi navigerer efter digitalt. Hvad er forventningen om, hvor hurtigt man svarer? Hvad kan man tillade sig på hvilke platforme? “Det synes jeg er specielt sjovt at se, når man starter på en ny arbejdsplads,” siger han. “Hvordan griber de det an?”
Det andet lag handler om den grænse - eller mangel på samme - mellem det digitale og det fysiske. Han oplever det ved middagsbordet, når kloge, engagerede venner pludselig sidder og scroller uden at have taget en bevidst beslutning om det. “De kigger op og siger: sorry mand, jeg vidste ikke engang, at jeg har gjort det.”
Så er der sikkerhedslaget. For nylig fik hans mor en besked om, at hendes Facebook-konto ville blive lukket. Det ville den ikke, kunne Kasper berolige hende med. “Det er vigtigt, at hun tager fat i mig, hvis hun får sådan noget. For så kan jeg hjælpe med at vurdere, om der er noget om snakken.”
Det handler ikke kun om egne data. “Man skal ikke bare rodløst uploade YouTube-videoer med venner og veninder, fordi man tror, man er YouTuber,” siger han. Digital dannelse er også en bevidsthed om, hvad man deler på vegne af andre.
Det lag, han ser vokse frem nu, er AI. Hvornår fortæller vi hinanden, at en mail er skrevet med AI? At et referat er genereret? At et billede ikke er taget?
“Hvad er det, vi som samfund gerne vil med de her nye værktøjer? Det tror jeg bliver det næste store spørgsmål.”
Kasper forsøger at holde sin skærmtid på telefonen nede på to timer om dagen. Han er bevidst om, at det nok får nogle til at trække på smilebåndet - men han kender folk med markant højere tal. Desuden har han valgt et Apple Watch fordi det er "dumt" - det kan levere en besked, men det inviterer ikke til at gå dybere.
Det er den samme søgen efter ro, der ligger bag hans forhold til Remarkable. Hjernen kan ikke følge med, siger han - og kalder det AI brain fry: tilstanden, der opstår, når for mange agenter kører samtidig, og for mange beslutninger skal tages på for kort tid. Remarkable er hans modtræk. Et fysisk device, der tvinger et mentalt gear ned. Den kontrol kan man øve sig på. Det kan man ikke, når infrastrukturen svigter. Vi talte om en dag da Nets var nede. Ikke katastrofe, men samfundet stod i et øjeblik ret stille. Det er ikke sagt som advarsel. Det er sagt som observation: at de to verdener - den fysiske og den digitale - er rykket så tæt på hinanden, at vi næsten ikke længere kan skelne dem.
De 5 hurtige
Fremtidsperspektiv
Det, Kasper ser som den største udfordring, er ikke teknologien. Det er tempoet.
“Teknologien genskaber sig selv hver syvende måned. Organisationer - og mennesker - kan slet ikke omstille sig så hurtigt. Vi er hele tiden en halv omgang bagefter.” Og den der omstilling: hvem har ansvaret? Hvad gør vi med governance?
“Problemet, som jeg ser det nu, er ikke teknologi. Det er os. Vi er flaskehalsen.”
Han ser en vild individualisering accelerere. Tinder har konventionaliseret datinglivet - vi møder ikke længere den fra den anden ende af byen, der måske spiser noget andet og kom op på en anden måde. Vi finder folk, der ligner os. Og snart vil AI fjerne den sidste friktion.
“Hvad er det så for nogle mennesker, vi ender med at være?”
Det tipper ham over i bekymring. Magtkoncentrationen i nogle få firmaer, ejet af meget få mennesker, der får mere og mere indflydelse. Og det tempo, der er så højt, at ingen - hverken individer, organisationer eller politikere - reelt kan holde trit.
Men det er ikke kun bekymring. Potentialet er der - og det er stort. Regnekraft til at løse store samfundsproblemer. Mikrosegmenteret undervisning til ordblinde. Nye måder at behandle sygdomme på. “Det er hele tiden den der afvejning som er vigtig” siger han.
