Johanna Stevns Fabrin: Stil spørgsmål – også de dumme.
Interview · Digital dannelse i praksis
Johanna Stevns Fabrin
Managing director og partner, 21st Europe
2. juni 2026 · 7 min. læsetid
Johanna Stevns Fabrin
Managing director og partner, 21st Europe
21st Europe er en tænketank med fokus på at designe en mere optimistisk, inklusiv og ambitiøs fremtid for Europa - med teknologi som et centralt element. Johanna arbejder desuden som selvstændig konsulent.
Johanna Stevns Fabrin tager et kald på Gammel Kongevej, inden hun skal til møde og hente børn. Telefon, AirPods, og et liv der flyder ind i hinanden. Det er præcis det, hun er optaget af - ikke som et problem, men som et spørgsmål: hvad vil vi egentlig have teknologien til at gøre for os?
Hun er også mor på halvt barsel. Og hun er ærlig nok til at indrømme, at grænsen mellem arbejde og liv er blevet mere uklar, end hun ville ønske.
Teknologibrug i praksis
Johanna bruger ikke mange digitale værktøjer, men hun bruger dem hun har, intenst. Telefonen og AirPods er hendes primære arbejdsplatform. Ikke af vane - men af bevidst valg.
Dertil kommer ChatGPT koblet op til hendes Google Drive. Det lyder teknisk, men funktionen er enkel: hun kan stille et spørgsmål og få et dokument leveret med to klik. For en mor på halvt barsel, halvt arbejde, gør den slags småting en verden til forskel.
Men hun er ikke blind for bagsiden. Tidligere satte hun et fast skæringspunkt: kl. 15 og så var dagen omme. Nu er den grænse anderledes porøs. Der er aftener, der glider ind i arbejde uden at det var meningen - en notifikation, en tanke, en mail, der alligevel lige skal besvares.
21st Europe er en ung tænketank i en politisk tid, hvor de spørgsmål, den stiller, pludselig er meget relevante. Det mærker Johanna.
“Det giver mig meget mere tid i løbet af dagen, at jeg ikke behøver at sidde foran en skærm i et bestemt kontor. Jeg kan tage mit arbejde med i mit liv.”
Hvad digital dannelse betyder for Johanna
Da Johanna gik i skole i USA, havde hun et kursus i litteraturfaget, der handlede om kildekritik. Spørg altid, hvor en information kommer fra. Det var 90’erne og 00’erne, og kilderne var fysiske aviser og tidsskrifter. Aldrig brug Wikipedia, husker hun som en af pointerne.
Den tankegang har hun taget med sig.
“Det er stadigvæk den kritiske tilgang, der er kernen. Hvornår er det vigtigt at vide, præcis hvor noget kommer fra? Og hvornår er det ligegyldigt?”
Johanna er mor til fire børn. Den yngste er tre måneder. Og hun er i en fase, hvor de spørgsmål hun arbejder med - Europas teknologiske fremtid, hvad vi bygger og for hvem - pludselig føles mere presserende end nogensinde.
“Jeg er i en livsfase, hvor ting ikke kan gå hurtigt nok. Der sker så meget, at jeg føler en forpligtelse til at bidrage. Men jeg er bevidst om, at det ikke nødvendigvis er sundt.”
Det er ikke bare en karriereambition. Det er noget mere personligt: når man har børn, siger hun, vokser følelsen af forpligtelse. Hvad for en verden efterlader vi dem?
Det er ikke en opfordring til at tvivle på alt. Det er det modsatte - en opfordring til at sortere. Hvis ChatGPT svarer forkert på et trivielt spørgsmål, sker der ikke noget. Men hvis du bruger et AI-genereret svar som grundlag for en beslutning, der skal holde, er det en anden sag. At kende forskel - det er for Johanna essensen af digital dannelse.
“Det er en meget blød kompetence. Ikke en teknisk færdighed. Mere en vurderingsevne.”
En praksis der gør en forskel
Siden sidste sommer har Johannas børn ikke set fjernsyn. Overhovedet ikke.
“Det lyder lidt prætentiøst, men det har været den største life hack. Det tog nogle uger at vænne dem til det. Nu kommer de hjem og går bare i gang med at lege selv.”
Vreden, når skærmen skulle slukkes, er væk. Den stille legetid er kommet i stedet. For Johanna har det givet noget tilbage - ikke bare i form af ro, men i form af tid.
Men Johanna er den første til at pege på sin egen blinde vinkel. Den vane, hun gerne ville have brudt, er enkel og lidt pinlig: hun tager telefonen med ind på toilettet.
Johanna er ærlig nok til at sætte ord på det - de øjeblikke, der er forsvundet. Cykelturen. Metroen. Ventetiden. Det gør ondt, og det ved hun.
“Det lyder småt. Men det er faktisk stor stil - fordi det kræver at man først forstår, hvad man egentlig vælger væk.”
De 5 hurtige
Fremtidsperspektiv
I 21st Europe arbejder Johanna med et spørgsmål, som hun mener Europa stiller forkert: kan vi konkurrere med USA? Kan vi følge med Kina?
“Vi skal holde op med at snakke om Europas teknologiske fremtid relativt til USA og Kina. Vi skal begynde at snakke om den på vores egne præmisser.”
USA’s store tech-selskaber er bygget til at skabe shareholder value. Det er et valg - ikke en naturlov. Europa kan vælge noget andet. Ifølge Johanna er vi faktisk godt stillet til det.
Vi bevæger os ind i det, hun kalder “age of systems” - en fase, hvor den digitale og den fysiske verden begynder at mødes på nye måder. Hardware og software, industri og algoritmer. Europa har begge dele: en stærk industriel tradition inden for energi, produktion og medicin - og en evne til at samarbejde på tværs af kulturer og lande, der er svær at kopiere.
“Det vi er gode til, er at få to ting til at mødes. Det er der, vi kan vinde på vores egne betingelser.”
Men det kræver noget af os som borgere og brugere. Johanna ønsker sig ikke, at alle bliver eksperter i teknologi. Hun ønsker sig, at vi alle forstår konsekvenserne af de valg, der træffes - og dem, der ikke træffes.
Bilens indtog er hendes billede på netop dette. Da den kom, kendte ingen alle ulemperne på forhånd. Dødsfald i trafikken, støjen, byernes omformning. Hvis folk havde vidst det hele, var vi måske aldrig kommet videre.
Vi slap bilen fri alligevel - og vi fandt ud af at navigere i det bagefter. Med digital teknologi er vi samme sted. Der er ingen vej fremad, der er 100% fordel. Og ingen der er 99% ulempe. Vi ender nok et sted i midten - det er det, der altid sker. Men vi burde i det mindste forstå, hvad vi vælger.
Og rådet til dem, der ikke ved, hvor de skal starte? Johannas svar er kontant: stil spørgsmål.
“Vær ikke bange for at lyde dum. Ingen kender det hele. Teknologi ændrer sig så hurtigt, at det eneste fornuftige er at blive ved med at spørge.”