David Guldager: “Don’t be like Letterman”
Interview
David Guldager
20. oktober 2026
En studerende på dansk-studiet, endte med et studiejob, hvor han skrev artikler om mobiltelefoner. Da den første iPhone kom, blev han sendt til USA for at teste den og skrive hjem om den - og det var her, interessen for alvor tog fart. I dag arbejder David Guldager 100% med at formidle kunstig intelligens til virksomheder. Springet fra gadgets til AI kom, siger han selv, fordi han var træt af opdateringer, der bare handlede om ‘flere megapixler eller et vildere kamera’. AI var noget andet - ikke en tendens, der forsvinder igen i morgen, men en udvikling, der for alvor rykker ved den måde, vi arbejder og tænker på.
David Guldager
Tech- og AI-formidler / konsulent
David arbejder med formidling af teknologi. Han hjælper virksomheder med at komme i gang med kunstig intelligens - ikke ved at bygge løsningerne for dem, men ved at give dem forståelse for udviklingen. Han kommer oprindeligt fra tech- og gadget-journalistikken, men arbejder i dag 100% med AI.
Teknologibrug i praksis
Claude er Davids faste følgesvend - “det lyder kedeligt, men det er min to-go-to til alt faktisk,” siger han. Ellers har David en udpræget aversion mod apps. Han holder sig til omkring ti faste, og lader resten forsvinde lige så stille, som de dukkede op. Interessant nok, er det helt modsat med AI og anden teknologi. David kaster sig hovedkulds ud i det nye, uden at overveje konsekvenserne alt for meget først.
En konkret oplevelse gav ham dog en vigtig erkendelse. David lavede en serie AI-genererede sjov-videoer til en firmatur for kollegerne. Videoerne var en fest at lave - lige indtil han satte sig og spurgte sig selv:
“Hvor fanden er menneskerne i det her? Hvor er min egen intention i det?”
Siden da har han lavet en regel for sig selv: han skriver, skaber og former altid selv først - teksten, strukturen, ideen - før han lader AI’en tage over. “Skriv din egen mail, skriv din egen tekst, inden jeg bare kaster mig ud i det,” som han formulerer det.
Den samme adfærd ses, når han arbejder med AI-agenter. David kører ofte flere ad gangen - en skrev slides til ham, mens han selv sad i bilen på vej til dette interview. Det giver ham op mod 50 procent mere kapacitet, siger han. Men det udløser også det, han kalder “brain fry”: en uro i hovedet, når for mange opgaver kører samtidig. Han har derfor sat sig et personligt dogme om maks tre opgaver ad gangen - selvom mange virksomheder presser på for mere, fordi undersøgelser lover “20 procent mere tid” med AI. “Hvad kommer man så til at bruge den tid på?” spørger han. “Det bliver jo nok desværre ikke familien eller hobbyen. Det bliver nok bare 20 procent mere arbejde.”
Hvad digital dannelse betyder for David
For David handler digital dannelse ikke længere om at opføre sig pænt på sociale medier. “Hvis du er digitalt dannet, har du en forståelse af plus og minus ved det, du gør,” siger han. Han kalder sig selv en “prøvekanin” i sit arbejde - en, der tester, hvor langt man kan trække tingene, for bagefter at kunne fortælle andre, hvad der er derude.
Der findes ifølge David ingen universel opskrift. Det handler ikke om en regel for skærmtid eller pæn sprogbrug, men om at kende sine egne smertegrænser og forstå, hvad man selv mister ved at bruge noget. Det bliver tydeligt, da han fortæller om en klontjeneste fra Kina, han brugte for nogle år siden til at lave en videoklon af sig selv. Først bagefter gik det op for ham, hvor data’en - hans ansigt, hans stemme - faktisk lå henne. “Det var nok ikke sådan supersmart,” siger han i dag.
Det samme mønster gik igen, da han fik lavet en DNA-test til et TV2-indslag. Han huskede knap nok bagefter, hvor dataen endte henne - kun at det var et sted uden for landets grænser. ‘Til hvad glæde bruger jeg den tjeneste i dag?’ spørger han selv.
Og han er ærlig omkring sig selv:
“Jeg vil ikke selv kalde mig 100% digitalt dannet,” siger han.
“Fordi jeg vil ikke anbefale andre at gøre det, som jeg gør.”
Han uddyber det selv: hans tilgang er at gå efter det nye, før han har tænkt det helt til ende - og det går ikke altid godt. “Det kan være, at jeg går for langt” siger han. Han peger også på en form for dobbeltmoral: hans egne kunder spørger tit ind til data og kritisk sans, men det er ikke altid, han stiller de samme spørgsmål til sig selv. “Jeg negligerer det nogle gange,” siger han. “Det vil jeg gerne være bedre til.”
De 5 hurtige
Fremtidsperspektiv
Når David skal pege på det vigtigste for, at vi som samfund bliver mere digitalt dannede, lander han på ét ord: oplysning. Virksomheder råber “brug mere AI”, men langt fra alle medarbejdere er nogensinde blevet trænet i det. Det er præcis den kløft, han selv lever af at lukke - han rejser rundt og fortæller, hvad teknologien kan, og hvad den ikke kan.
Han er samtidig kritisk over for dele af branchen selv. De store AI-selskaber fortæller ifølge David for ofte historier om frygt frem for at vække nysgerrighed - og det, mener han, gør mere skade end gavn.
Rådet, han selv vender tilbage til, stammer fra et gammelt klip: David Letterman, der i 1995 spørger Bill Gates om internettet. Letterman har hørt, at man kan lytte til en baseballkamp på en hjemmeside - og spørger tørt, om Gates har hørt om radioen. I dag lyder det absurd, men det var sådan, en af verdens skarpeste værter mødte fremtiden: ved at måle den op mod noget, han allerede kendte.
Lås dig ikke fast i en forståelse af, hvordan tingene plejer at virke. For det næste, der kommer, kommer til at fungere helt anderledes - og kun hvis man bliver ved med at være åben, kan man se, hvor faldgruberne egentlig ligger.
“Don’t be like Letterman,” siger David.
