Anya Iversen Eskildsen: Fællesskabet er menneskets superkraft
Interview
Anya Iversen Eskildsen
24. maj 2026 · 5 min. læsetid
Anya Iversen Eskildsen lagde ikke en plan. Hun blev mor tidligt, tog sin cand.polit., og endte med at blive konstitueret direktør på Niels Brock nærmest ved et tilfælde. Men det er præcis den tilgang - pragmatisk, nysgerrig og forankret i det menneskelige - der præger måden, hun tænker på teknologi og dannelse.
Anya Iversen Eskildsen
Direktør, Niels Brock
Anya Iversen Eskildsen er uddannet cand.polit. og startede sin karriere som underviser. I dag er hun konstitueret direktør på Niels Brock, en af Danmarks største erhvervsskoler med fokus på business og teknologi. Hun arbejder bredt med spørgsmål om læring, trivsel og digital dannelse.
Hvem er Anya Iversen Eskildsen?
Anya er direktør på Niels Brock, en af Danmarks store erhvervsskoler. Hun startede sin karriere som lærer, fordi det passede til livet med tre små børn - forberedelse og rettelse kunne klares, mens hun var hjemme. Siden har en række tilfældigheder ført hende videre op. Den forrige direktør blev fyret. Bestyrelsen konstituerede hende. Sådan gik det.
”Der er en lang række tilfældigheder, der egentlig har bragt mig til positionen,“ siger hun usentimentalt. ”Men grundlæggende er jeg i sektoren, fordi jeg gerne vil noget med mennesker.“
I de senere år har hun bevæget sig fra det snævert faglige mod noget bredere - det hun kalder livsduelighed. Hvad gør mennesker robuste? Og hvad gør det ved os, at vi lever som vi gør - digitalt, hurtigt, konstant forbundet?
"Er det dig, der styrer teknologien - eller er det teknologien, der styrer dig?"
Teknologibrug i praksis
Anyas digitale værktøjskasse er bevidst holdt enkel. Teams bruger hun meget - hun ser det som et effektivt alternativ til at samle mange mennesker fysisk. Delte dokumenter i direktionen. Kalender og planlægningsværktøjer. Og så AI, primært til kommunikation med udenlandske kontakter.
Det er ikke kun oversættelse, men kulturel tilpasning. ”Vi er meget konkrete og kontante i det danske sprog,“ siger hun. ”Skriver man det direkte til en amerikaner, så kommer der lidt flere vendinger og høflighedsfraser på, end der er i min rå danske version.“ AI hjælper hende med at ramme den rette tone i den rette kontekst.
"Når man ved det og ved hvad det gør ved folk, så tænkte jeg: så bliver jeg nødt til at pille det af."
Det, hun bevidst har valgt fra, er til gengæld markant: sociale medier. Hun er udelukkende på LinkedIn, rent professionelt. Ingen Facebook, ingen Instagram. Beslutningen kom i kølvandet på et projekt, Niels Brock har sat i gang om læring, trivsel og dannelse - i samarbejde med forskere, der gik tæt på, hvad teknologien faktisk gør ved os. Anya lever fint uden - og kan varmt anbefale det.
Hvad digital dannelse betyder for Anya
For Anya er digital dannelse ikke primært et spørgsmål om tekniske færdigheder. Det handler om at bruge teknologi bevidst - med dømmekraft, med et formål og med etik. Og det kræver, at man forstår den logik, der ligger bag.
”Man tror måske, at man søger objektivt på nettet, ligesom man slog op i Lademands Leksikon,“ siger hun. ”Men man får det, algoritmerne synes, man skal have.“ Digital dannelse er at forstå den forskel.
Det er også det spørgsmål, hun vender tilbage til igen og igen: er det dig, der styrer teknologien - eller er det teknologien, der styrer dig? Ikke som en retorisk pointe, men som en reel og svær udfordring. ”Du er oppe imod nogen, der er super stærke, og som ved, hvordan din hjerne fungerer. Det er en ulige kamp.“ Teknologien er bygget til at fastholde os - og det lykkes. Det er ikke et spørgsmål om svaghed. Det er designet til at ske.
"Det er vigtigt, at vi ikke kun fortæller dem om det, men indimellem lader dem mærke det på egen krop."
En praksis, der gør en forskel
Hjemme lægger Anya telefonen langt væk, når hun ikke har brug for den - langt nok til, at det kræver en aktiv beslutning at gå hen og hente den. Hun sammenligner det med slik: ”Det nytter ikke noget, at slikskålen er alt for tæt på. Så bliver den tømt lynhurtigt.“ Det skal kræve noget at gøre det, så valget bliver bevidst.
På Niels Brock omsætter hun det til praksis i større skala. Mobiltelefoner er ude af undervisningen. Timerne starter med lukkede skærme og øjenkontakt.
Frem for blot at fortælle de unge, hvad teknologi gør ved dem, lader hun dem mærke det. En forsker har vist elever TikTok-videoer og bagefter bedt dem løse en opgave - og derefter det samme efter en periode med meditation. Forskellen er mærkbar.
Resultatet? Mange elever siger i dag, at de faktisk sætter pris på det. De spiller kort og skak i frikvartererne. De er sammen i stedet for at stå med øjnene i skærmen. ”Man misser tre fede år, hvis man ikke passer på,“ siger Anya.
Det, der binder det hele sammen i hendes optik, er fællesskabet. ”Vores superkraft er fællesskabet,“ siger Anya. Det sociale sker, når man sidder sammen, spiller uno i klasselokalet og kigger hinanden i øjnene.
De 5 hurtige
Fremtidsperspektiv
Anyas vigtigste input er enkel at sige og svær at gøre: vi skal flytte spørgsmålet. Ikke kun “hvordan bruger vi teknologi” - men “hvad gør det ved os?”. Det er den bevidsthed, hun arbejder på at bygge ind i undervisningen på Niels Brock, og som hun mener bør blive en grundkompetence for alle unge.
Det kræver mod at stille det spørgsmål højt. “Nogen kan godt tale om, at man er bagstræberisk og modstander af alt fremskridt,” siger hun. “Men jeg tror, det er vigtigt, at der er nogen, der har det mod.” En af dem, der har gjort netop det, er forsker og forfatter Dorte Ågård - som med bogen Skærm i skolen har givet lærere og ledere mulighed for at skabe en fælles politik, så det ikke er den enkelte lærer, der skal tage kampen alene.
Og så er der eleverne, der spiller kort i frikvartererne. Det er ikke nostalgi - det er bevis på, at noget virker.