Anne Skare Nielsen: Teknologi er en forstærkning af det, vi allerede er
Interview
Anne Skare Nielsen
Fremtidsforsker - Universal Futurist
26. maj 2026 · 7 min. læsetid
Anne Skare Nielsen
Fremtidsforsker, Universal Futurist
Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker uddannet i statskundskab og biologi. Siden 2000 har hun kortlagt fremtidsscenarier og hjælpt både private virksomheder og offentlige institutioner med at træffe bedre beslutninger i en verden under forandring.
Anne Skare Nielsen sendte ikke en mail. Hun sendte en lydfil. Og det fortæller egentlig alt om, hvordan hun tænker - teknologi skal passe til mennesket, ikke omvendt.
Hvem er Anne Skare Nielsen?
Anne er fremtidsforsker med en usædvanlig kombination af statskundskab og biologi i bagagen. Siden år 2000 har hun kortlagt fremtiden og hjælpt mennesker og organisationer med at træffe bedre beslutninger - dengang folk ikke rigtig ville høre om kunstig intelligens, sociale mediers slagside eller fleksibelt arbejde. Nu vil de gerne. “Forbandelsen ved at arbejde med fremtiden er, at folk helst vil snakke om den, når de allerede står i den,” siger hun med et smil i stemmen.
Hendes vej til fremtidsforskning er i sig selv en lektion i det, hun siden hen har gjort til en livsfilosofi: kast dig ud i det, og lad ikke et nej stoppe dig. Da hun arbejdede i Miljøstyrelsen og fandt det “røvhammerende kedeligt”, så hun på vej ud af døren et opslag: Instituttet for Fremtidsforskning søger fremtidsforskere. Hun vidste ikke, hvad det var - men hun vidste, det var hende. Hun søgte stillingen, fik den ikke, og mødte så bare op om mandagen og præsenterede sig som den nye praktikant. Fire måneder gratis arbejde senere blev hun ansat. Det er den slags beslutning, der former en person.
“Forbandelsen ved at arbejde med fremtiden er, at folk helst vil snakke om den, når de allerede er sikre på svaret.”
Teknologibrug i praksis
Annes tilgang til teknologi bærer præg af en klar overbevisning: synkron kommunikation er overvurderet. Når to mennesker er fysisk til stede, skal de være det fuldt ud. Men når de ikke er det - når nogen sover, laver mad, eller sidder i et andet land - giver det ikke mening at insistere på, at samtalen skal foregå i realtid.
Derfor er Memo et af hendes foretrukne værktøjer. Voicenotater, der kan lyttes til, når det passer modtageren. Sættes på pause. Spooles frem og tilbage. “Du kan jo sidde og lytte til det her, når det passer dig bedst,” siger hun om sit eget interview. Det er ikke blot et praktisk valg - det er en holdning til, hvad respekt for andres tid egentlig betyder.
Til daglig bruger hun ChatGPT som det, hun kalder en second brain - ikke til at skrive for hende, men som en forlængelse af hendes egne tanker. Til visualiseringer bruger hun Canva. Til online-læring og fællesskab bruger hun Circle.so, som hun beskriver som klart den bedste platform til formålet efter at have prøvet mange. WhatsApp til grupper og opkald. Og så Libre - en blodsukkermåler, der streamer hendes ældste søns glukoseniveau direkte til hendes telefon, mens han rejser i Sydamerika. “Jeg synes, det er virkelig sindsygt, at jeg kan følge med i hans blodsukker, mens han render rundt derude,” siger hun. Det er magi. Bogstaveligt talt.
“Jeg synes, det er virkelig sindsygt, at jeg kan følge med i hans blodsukker, mens han sover.”
Det, hun har valgt fra, er lige så sigende. Facebook er ude - ikke af princip, men fordi platformen er designet til at forstyrre og fastholde. TikTok, Snapchat og Twitter ligeledes. “Der er en grænse for, hvor meget kvalitet man kan lave på tværs af platforme,” siger hun. I stedet er hun på LinkedIn og Instagram.
Til dem, der vil genvinde fokus, anbefaler hun Freedom - en app, der kan forvandle computeren til en skrivemaskine ved at lukke ned for alt andet i en bestemt periode. Hun brugte den intensivt, da hun skrev bog. “Den er fandme dejlig,” siger hun kort og godt.
Hvad digital dannelse betyder for Anne
Anne afviser hurtigt enhver snæver definition af dannelse. For hende er det ikke et spørgsmål om kongerækker eller kunstmuseer. Dannelse er et livslangt projekt - og det digitale er blot den nyeste arena, det udfolder sig i.
Hun trækker Victor Borge frem som ankerpunkt. Da Borge blev spurgt om, hvad der havde formet ham, svarede han, at han var en snemand. Ikke tre store defining moments, men alle de små fnug, der over tid bokser sig sammen til et menneske. Fejl, undskyldninger, nysgerrighed, forsøg. “Og sådan har jeg det egentlig også selv,” siger Anne.
I forlængelse af det har hun på et tidspunkt læst om Swedish Death Cleaning - idéen om, at man rydder op, som om man er død og fremmede er ved at gennemgå ens ejendele. Hun bruger den som linse ikke bare på fysiske ting, men på det digitale eftermæle: hvad efterlader man sig i indbakker, filer og databaser? Det er en uventet, men præcis måde at tænke digital adfærd på.
”Dannede mennesker kan forme teknologi positivt - men u-dannede mennesker vil altid give teknologien magten.“
En praksis, der gør en forskel
Alle notifikationer er slået fra. Telefonen tages ikke, når den ringer. Intet blinker, intet plonker. Det står endda på hendes hjemmeside: skriv en besked. Hun hader synkront, når asynkront er bedre.
Det gælder også møder. Hvis nogen indkalder til en time, skriver hun tilbage og foreslår en halv eller tyve minutter. Går det an at gå en tur, gør de det. “Det er mig, der tager ansvaret for, hvordan mine møder skal fungere - ikke kalenderinvitationen.”
Det lyder småt. Men det er faktisk en stor ting - fordi det kræver, at man ved, hvad man vil, og tager konsekvensen af det.
“Det er mig, der tager ansvaret for, hvordan mine møder skal fungere - ikke kalenderinvitationen.”
De 5 hurtige
Fremtidsperspektiv
Regulering. Det er det vigtigste næste skridt, mener Anne. Ikke for at begrænse - men for at muliggøre. Ligesom kørekortet ikke stoppede bilen, men gjorde den til et meningsfuldt transportmiddel, kan regulering gøre teknologi til noget, vi bruger med omtanke frem for af vane.
Anne er dybt taknemmelig for at leve præcis nu. Det er ikke en floskel - det er udgangspunktet for alt, hun gør.
Regulering kommer, og det er godt. Da bilen blev sluppet løs, blev flere amerikanere dræbt i trafikken end i begge verdenskrige tilsammen. Så kom kørekortet. Så kom kulturen. Teknologi følger samme mønster - først kaos, så rammer, så tilpasning. “Dannede mennesker kan forme teknologi positivt - men u-dannede mennesker vil altid give teknologien skylden,” siger hun.
Vi er alle medskabere. Og monsteret i Frankenstein? Det er aldrig monsteret selv, der er problemet - det er dem, der ikke tager ansvar for det, de har skabt.